fredag den 15. oktober 2010

Håret falder af

Et par uger efter transplantationen begyndte skorperne af blod/væske at falde af, og i langt de fleste tilfælde fulgte håret med. Det er et lidt sørgeligt syn, men normalt kommer håret igen efter en hviletid på omkring 3 måneder.

Jeg har læst, at hvis flagerne falder af i den første uge, er der en forholdsvis stor risiko for, at hårsækken følger med håret, og så kommer det ikke igen.

Men efter den første uge skulle den risiko være meget lille. Og denne gang begyndte skorperne først at falde af efter knap 2 uger, så jeg er fuld af fortrøstning.



Her et billede, efter cirka halvdelen af skorperne er faldet af. Der er stadig en del hår i det transplanterede område.






Der er stadig lidt hår tilbage i det transplanterede område, men det er svært at se på dette billede, der i stedet viser, at hovedbunden ser noget arret ud nu, hvor alle skorperne er faldet af.  Det er heldigvis kun er et spørgsmål om tid, før den får et mere normalt udseende. Nu er det blot at vente på, at de frafaldne hår begynder at gro ud igen, hvilket typisk sker efter en hvilepause på omkring 3 måneder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar